Jordbær lagkage – nem og vildt lækker!

Lækker jordbær lagkage med fransk cream og friske jordbær i, med hakket mørk chokolade.

Lækker jordbærlagkage med Konditorcreme, friske jordbær og mørk chokolade.

Når det er sæson for danske jordbær, så er det bare om at slå sig løs og nyde de skønne, solmodne bær i fulde drag.
Jeg har lavet denne jordbærlagkage med luftige, hjemmebagte bunde, en fyldig Konditorcreme og masser af friske jordbær. For at give kagen et ekstra lækkert pift, har jeg gemt et lag af finthakket, mørk chokolade indeni. Det giver det helt perfekte, sprøde knas til den bløde creme.

Herhjemme er det også en klassiker til vores fødselsdage, og vi elsker lækre flødekager uden at bekymre os om ondt i maven. Derfor er denne version lavet med laktosefrie produkter, så der er ren madglæde til alle.

Den er helt ideel til sommerens fødselsdagsborde, havefester, eller bare til en hyggelig stund.
Enkelt, uimodståeligt og smagen af ægte dansk sommer!

 

Køkkentid i alt: 3,5 time | Arbejdstid 1 time. | Antal 12  pers.

Vær opmærksom på, at tidsangivelsen i denne opskrift er baseret på, at det hele laves helt fra bunden. Vælger du i stedet at gøre det lidt lettere for dig selv og købe færdige produkter, er det også helt okay! Gør du det, kan lagkagen smækkes sammen på en køkkentid på cirka 1 time i stedet for 3,5 timer.
Det er helt op til dig, hvad tiden og overskuddet er til. Vælger du at gå hele vejen, kan du under ingredienserne finde mine direkte links til opskrifter på både de luftige lagkagebunde, den franske creme (som skal bruges til at lave konditorcremen med) og min hjemmelavede jordbærmarmelade.

Ingredienser

  • 2 Hjemmelavet lagkagebunde

  • 1 portion Hjemmelavet kagecreme laktosefri (Fransk vaniljecreme) (eller 1 brev købe-kagecreme)

  • 1/4 L piskefløde (laktosefri, til at vende i vaniljecremen)

  • 5 spsk. Hjemmelavet jordbærmarmelade

  • 1 bakke friske jordbær

  • 1 plade mørk chokolade (laktosefri)

Pynt

  • 1/4 L piskefløde (laktosefri, til rosetter/toppe)

  • Friske jordbær (gem de flotteste bær)

  • Hjemmelavet fondant (lavet som fine fondant-blomster)

 

Sådan gør du

Vigtigt før du starter (Hvis du laver alt fra bunden):
  • Lav den franske vaniljecreme først:
    Følg min opskrift på laktosefri fransk vaniljecreme. Cremen skal laves i god tid, da den skal være helt kold, før du kan vende flødeskum i den og lave den til en luftig konditorcreme.


  • Bag bundene og lav marmeladen:
    Sørg også for, at dine lagkagebunde og din jordbærmarmelade er kølet helt af, inden du begynder at samle kagen.

 

1. Klargøring af fyld og konditorcreme

  • Rengør jordbær: Vask og nip jordbærrene. Skær dem i tynde skiver.

  • Hak chokoladen: Hak den mørke laktosefrie chokolade fint.

  • Pisk fløden: Pisk 1/4 liter piskefløde til en fast skum.

  • Lav konditorcremen: Vend flødeskummet forsigtigt sammen med den kolde franske vaniljecreme, til du har en luftig konditorcreme.

  • Lav fondant: Fondant kan sagtens laves klar mens der entes på bunde og kagecremen sætter sig. Så har du også fondanten klar til når du skal forme blomsterne. – (se opskrift på hjemmelavet fondant her)

 

2. Samling af lagkagen

  • Placer bunden: Læg den første lagkagebund på et serveringsfad.

  • Smør marmelade: Fordel de 5 spsk. jordbærmarmelade i et jævnt lag.

  • Fordel de friske jordbærskiver tæt henover marmeladen.

  • Fordel cremen: Smør halvdelen af den frisklavede konditorcreme ud over de friske jordbær.

  • Drys chokolade: Drys den finthakkede mørke chokolade jævnt over konditorcremen.

  • Læg låg på: Placer den sidste lagkagebund forsigtigt på toppen.

 

3. Pyntning

  • Pisk pynt: Pisk den sidste 1/4 liter laktosefri piskefløde til sprøjtefast skum.

  • Sprøjt flødeskum: Kom fløden i en sprøjtepose og lav fine toppe eller rosetter langs kanten og fyld op så det dækker hele kagen

  • Lav fondant blomster færdig så de er klar til at pyntes på kagen. 

  • Sidste finish: Pynt med friske jordbær og de fine fondant-blomster.

  • På køl med kagen: Lad gerne kagen sætte sig på køl et par timer før servering, så bundene suger smag.

 

Klar til nydelse – velbekomme🤗

share this recipe:
Facebook
Twitter
Pinterest

Stadig sulten? Her er flere opskrifter

Koldhævede morgenboller med havre på toppen og sprød gylden skorpe.

Koldhævede boller

Kun 5 minutters arbejde om aftenen – og vågn op til sprøde, luftige morgenboller med havre og solsikkekerner.

Read More