Køkkentid: 30 min | 10 stk.
Belgiske vafler er en klassiker, der altid spreder hygge. De er sprøde udenpå og bløde indeni – lige som de skal være. De dybe firkantede lommer gør dem perfekte til alt det lækre tilbehør som bær, sirup, flormelis eller lidt chokolade. Server dem til brunch, dessert eller bare en stille morgen med familien – det bliver altid et hit.
Ingredienser
Belgiske vafler
- 3 Æg
- 150 g Sukker
- 350 g Hvedemel
- 1 tsk Vaniljesukker
- 3 tsk Bagepulver
- ½ tsk Groft salt
- 5 dl Kefir – laktosefri
- 150 g Smeltet smør
Sådan gør du
1. Pisk æg og sukker lyst og luftigt sammen.
2. Bland mel, vaniljepulver, bagepulver og salt i en skål.
3. Vend skiftevis kefir og melblandingen i æggeblandingen.
4. Smelt smøret og vend til sidst det smeltet smør i dejen og rør den ensartet.
5. Varm vaffeljernet godt igennem.
6. Fordel ca. ¾ dl dej i vaffeljernet og bag vaflen ca. 6 -7 min. – til den er gylden og sprød.
Bag resten af vaflerne.
Nyd de gode vafler – velbekomme!


